Død er liv - Blodbøg i Hesselager

20. maj 2021 - subsiteadmin

Død er liv - Blodbøg i Hesselager

I Hesselager på hjørnet mellem Industrivænget og Gudmevej stod en stor syg blodbøg. Bøgen var blevet tyndløvet og dette efterår blev der observeret store svampefrugtlegemer hele vejen rundt, ved træets fod. Træet var derfor for farligt til at have stående på vejhjørnet, da der var risiko for at det kunne tabe græne på forbipasserende fodgængere. Blodbøgen er nu blevet fældet, og er istedet blevet til et dekorativt højstød til glæde for insekterne i området. De store stammedele har også fået lov at blive liggende på vejhjørnet, hvor de ikke generer færdslen og fortsat kan gavne andet liv.