Det gør Svendborg Kommune for biodiversiteten

Svendborg Kommune er i fuld gang med at give biodiversiteten en hjælpende hånd - det er en stor opgave der tager tid, men vi skal nok nå i mål. Her kan du læse om nogle af de tiltag som Svendborg Kommune laver for at styrke naturen og øge biodiversiteten.

Naturovervågning

At kende naturens tilstand er en vigtig forudsætning for prioritering i naturforvaltningen. Kommunen registrerer derfor naturindholdet i udvalgte områder og overvåger nogle af de mest truede arter.

Padder

Overvågning af strandtudse, grønbroget tudse og vandsalamander på øerne i Det sydfynske Øhav og på Tåsinge. Overvågningen har været grundlag for en ansøgning om projektstøtte til at forbedre levesteder for sjældne tudser på Skarø og Drejø. Projektet er startet i 2012.

Markfirben

Overvågning af markfirben med henblik på pleje af levesteder, opformering og genudsætning på nye levesteder.

Guldblomme

Overvågning af guldblomme i Rødme Svinehaver for at kunne tilrettelægge den rette pleje (græsningsperiode og græsningstryk) for Fyns eneste forekomst af denne sjældne plante.

Insekter

Kortlægning af status for kommunens sjældne og rødlistede insekter. I naturforvaltningen bliver insektinteresserne ofte nedprioriteret i forhold til botaniske eller ornitologiske interesser, fordi oplysningerne om insekternes forekomst og levevis er mangelfulde eller slet ikke til stede. I forbindelse med naturpleje eller naturgenopretning er hensynet til insektinteresserne derfor vanskelig at varetage. Kortlægningen har givet grundlag for at lave målrettet pleje af især moser og skovlysninger til gavn for truede sommerfugle, bl.a. flere arter af perlemorsfugle.

Grøftekanter og rabatter

Rabatter og oversigtsarealer klippes først og fremmest af hensyn til trafiksikkerheden. I kommunens standardvedligeholdelse af arealerne er der taget hensyn, så både trafiksikkerhed og naturværdier sikres. Hvor der anlægges nye veje og stier eller graves op i forbindelse med ledningsarbejde, kan der i mange tilfælde spredes blomsterfrø i stedet for græsfrø i rabatten til afslutning af projektet. Vi arbejder også målrettet med at lægge råjord øverst, da den næringsfattige råjord er nyttig for flere vilde plantearter.

22 nye artsrige vejkanter

Svendborg kommune har på initiativ af og i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Svendborg startet et nyt initiativ. En række strækninger langs kommunevejene er gennem de foregående par år af DN-Svendborg blevet udpeget ud fra forekomsten af visse arter af vilde blomster. Nu er strækningerne så blevet markeret med lave pæle med små skilte i grønt og hvidt: ”Artsrig Vejkant”, står der, sammen med konturerne af en Blåhat og Blåhat-jordbi, en sjælden bi-art, som er knyttet specifikt til den smukke blomst, en af udpegningsarterne.

Disse strækninger er undtaget fra den sædvanlige drift af rabatterne. I stedet sker slåningen på et tilpas sent tidspunkt og foretages med en såkaldt fingerklipper, som efterlader høet i en form, som et par uger efter kan samles op. Hensigten er at give den vilde flora mulighed for at blomstre og sætte frø, at reducere mængden af næringsstoffer og at forbedre muligheden for at frø kan komme i kontakt med jorden og få lejlighed til at spire. Med en rigere vild flora følger en del andet liv med i form af insekter, inkl. sommerfugle, mange andre smådyr og fugle af forskellige arter. Således øges den meget omtalte biodiversitet

Græspleje

Græsklipningen på de offentlige arealer i byområderne tilpasses løbende i forhold til de aktiviteter, der foregår på arealerne. Arealer, der ikke anvendes til ophold, får således i stor udstækning lov til at ligge uklippede til biodiversitetsformål. Dette gavner de vilde urter, som får mulighed for at blomstre og sætte frø. Flere insekter vil blive tiltrukket af disse uklippede arealer, hvor fødegrundlaget vokser. Dertil kommer fugle og flagermus, som har lettere ved at finde føde i områder med mange insekter.

Desuden får træer, som fældes i byområderne, lov at blive liggende til naturlig nedbrydning, hvor dette er muligt. Mange svampe og insekter lever af, eller i dødt træ.

Giftfri kommune

I 2020 meldte Svendborg Kommune sig ind i kampagnen "Giftfri Have". Du kan finde de arealer som indgår i kampagnen Giftfri Have på Svendborg Kommunes hjemmeside. Arealerne, som indgår, er markeret med grønt på kortet, undtagelser herfra er arealer med rød skravering (konventionelt landbrug) og grønne, gule, røde og blå prikker (forekomster af kæmpebjørneklo).

Se kortet her

Knap 1200 fodboldbaner eller Krøyers Have ca. 2650 gange – så stort et areal har Svendborg Kommune meldt til projektet Giftfri Have. På den måde vil Svendborg Kommune være med til at foregå med et godt eksempel samt motivere og opfordre haveejerne i Svendborg Kommune til at melde sig til projektet.

Formålet med Giftfri Have er at få haveejere til at droppe giften i deres haver og dermed spare grundvand, natur og mennesker for påvirkning fra sprøjtegift. Uanset om man har en sommerhushave, parcelhushave eller er anden form for grundejer kan man deltage i projektet - alle er velkommen.

Giftfri Have er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi, der står bag initiativet Giftfri Have.

Svendborg Kommune har været giftfri siden 1996. Alle nye forpagtningsaftaler kommunen indgår, indeholder forbud mod anvendelse af gift på kommunens jorde. Arealet med bortforpagtede jorde til konventionelle landbrug bliver stødt mindre, efterhånden som kommunen trækker arealer ud til ny bebyggelse. Arealet, som indgår i kampagnen Giftfri Have, opdateres en gang årligt og bliver meldt til Danmarks Naturfredningsforening, som driver kampagnen. Svendborg Kommune er den tredje fynske kommune (efter Odense og Ærø), som tilmelder sig kampagnen.

Ønsker du også at markere, at din have er giftfri, kan du deltage i projektet ved at tilmelde din have på https://www.giftfri-have.dk/

Mere biodiversitet i skovene

Svendborg Kommune ejer 308 ha skov fordelt på 29 skove samt flere mindre træbevoksede arealer. De fleste og største af skovene ligger i eller tæt på Svendborg by.

Svendborg Kommunes skovdrift blev certificeret som bæredygtig skovdrift efter PEFC- og FSC-normerne i 2015. Certificeringens hovedformål er at sikre, at der ikke fældes mere træ end skoven producerer, og at skovdriften sker under hensyntagen til skovens naturværdier og rekreative værdi. Certificeringen stiller specifikke krav om udlægning af urørt skov og til mængderne af dødt ved, der skal efterlades i skoven til glæde for især insekter og fugle, der får bedre føde- og opholdsmuligheder. Samtidig håndteres træ fra skovene som en værdifuld ressource.

En gang årligt skal kommunen udarbejde og offentliggøre et resumé om skovdriften, og et uvildigt valideringsbureau kontrollerer, at målsætninger og certificeringskrav er opfyldt. Skovdrift har en meget lang tidshorisont, ofte 150 år og certificeringen sikrer kontinuitet i kommunens skovadministration, fordi skovdata gennem certificeringen føres videre til nye medarbejdere, der arbejder med kommunens skovdrift.

I 2020 vedtog Svendborg Kommune en skovstrategi med overordnede målsætninger for de kommunaltejede skove. Blandt målsætningerne findes en forøgelse af arealet med urørt skov fra 10 % (fastlagt af certificeringen) til 20 % af det samlede skovdækkede areal - og det resterende udlagt til biodiversitetsskov. I den urørte skov må der ikke ske nogle former for skovningsaktivitet. Den eneste undtagelse herfra er fældning af træer, som er til fare for naboer til skoven eller for publikum, der færdes på stierne i skoven. Skovene får lov til at udvikle sig naturligt med det formål at højne biodiversiteten i området.

På baggrund af skovstrategien er udarbejdet 50-årige forvaltningsplaner for hver skov.

Ændret drift af stævnsskove

Stævningsskove har en artsrig natur og er en kulturarv bevaret gennem en tusindårig gammel driftsform, med fældning hvert 15.-20. år, og genvækst ved at træet skyder fra stubben. Den oprindelige brug af stævningsskovene er stort set ophørt. Det kræver derfor en aktiv indsats at bevare dem. Vester Skerninge Præsteskov er den største stævningsskov i kommunen og er fredet. Alle kommunens 12 stævningsskove er blevet registreret med henblik på at udvælge enkelte skove til stævning.

Du kan se et kort over urørte skove her

Græsning af enge, moser og overdrev

Enge, moser og overdrev, som afgræsses, rummer ofte et rigt plante- og dyreliv. Derfor er det vigtigt, at naturområder ikke får lov til at springe i skov og dermed mister sine naturværdier.

Man opnår den mest værdifulde og varierede natur, hvis området afgræsses med kreaturer. Antallet af dyr og græsningssæsonens længde afpasses efter området så vegetationen holdes lav og uden at den trædes op. Har man ikke mulighed for at få afgræsset arealet, kan man i stedet slå hø.

Svendborg Kommune kan - hvis området indeholder særlig værdifuld natur - give tilskud til etablering af hegn og eventuelt hjælpe med at finde dyr til afgræsning.

Svenborg Kommune har indenfor de sidste tre år udvidet antallet af græsningsaftaler, så vi nu har ni kommunale arealer, som afgræsses. Der er fortsat fokus på at lave græsningsaftaler, hvor der er større sammenhængende kommunale arealer, som giver mulighed for dette.

Der udføres bla. naturpleje ved afgræsning på kommunens større naturarealer:

Skansen ved Vindebyøre

Ørkild Voldsted

Lille Eng

Bregninge Bakker

Lån Svendborg Kommunes grønne arealer
Svendborg Kommune ejer grønne områder, der - for at sikre den optimale pleje af naturarealerne - afgræsses med kvæg, får eller heste. Kommunen har ikke selv dyr, men stiller gerne sine indhegnede arealer gratis til rådighed for interesserede borgere eller græsningslav.

Hvis du er interesseret i at holde dyr på et af Svendborg Kommunes naturarealer, er du meget velkommen til at kontakte Center for Ejendomme og Teknisk Service