På SEGES´s hjemmeside kan du finde en lang række faktaark med anbefalinger til, hvad du kan gøre for naturen, både i og omkring dine marker og naturarealer
Faktaarkene indeholder praktiske oplysninger med en beskrivelse af formålet og effekten af de enkelte initiativer, hensigtsmæssig etablering og placering, samt hvordan man kan se, om tiltaget har den ønskede effekt.
Se alle faktaark fra SEGES her.
På Landbrugsstyrelsens hjemmeside kan du også læse mere om forskellige tiltag, som du kan lave på dine landbrugsarealer - uden af miste hektarstøtte.
Markliv - Landbrugsstyrelsen
Som landmand har du mulighed for at etablere Vildt og Bivenlige tiltag på din jord, til gavn for dyre og insektlivet i området.
Vildt- og bivenlige tiltag er omdriftsarealer der er omdannet med det formål at skabe levesteder og fødekilder til det opdyrkede lands mange vilde dyr og insekter. Der kan være tale om flere forskellige tiltag, fx. en insektvold, en stribe af bar jord eller en bevokset stribe. Der er ikke krav til pasning af disse arealer.
Hvis det er en stribe på maks. 10 meters bredde, som maks. udgør 10 % af marken kan arealet høre ind under vildt- og bivenlige tiltag. Dvs. at du kan få din grundbetaling som normalt, og at du ikke engang behøver at indtegne det på markkort eller anmelde det som selvstændig afgrøde. Der er ikke krav om landbrugsaktivitet på de vildt og bivenlige tiltag, du behøver altså ikke at gøre noget. Det eneste krav er at der ikke må ske tilgroning af buske og træer og at du skal placere det på arealer i omdrift, hvilket også omfatter braklagte arealer. Der er ikke er kvælstofnorm på Vildt – og bivenlige tiltag, derfor skal arealerne trækkes fra din kvælstofkvote.
Du kan læse mere om ordningen i Landbrugsstyrelsens folder, som kan downloades nedenfor.
MFO-bræmmer er en fællesbetegnelse for de udyrkede bræmmer, der ligger enten langs vandløb eller et andet sted på marken. Arealet skal være mellem 1 og 20 meter bredt.
Hvis arealet er fra 1 til 20 meter bredt, kan du etablere MFO-markbræmmer. Her skal du slå arealerne en gang enten i april eller mellem 1. august og 25. oktober. Du må gerne tage slæt på arealet. Fra 1. maj til 31. juli må du hverken tage slæt eller slå din MFO-bræmme, for at beskytte vildtet i yngletiden. Du kan også vælge at afgræsse arealerne på et hvilket som helst tidspunkt, blot 50 pct. af plantedækket fremstår afgræsset og er under 40 cm højt den 25. oktober. Der er også mulighed for at etablere MFO- bræmmer ved såning af en blomsterblanding senest 30. april. Men plantedækket må også gerne bestå af naturlig fremspiring. Der er ikke krav om plantedække på markbræmmer.
Landbrugsstyrelsen har også lavet en kort film, der giver en introduktion til MFO-bræmmer og hvordan du kan placere dem. Filmen kan ses her.
Braklagte arealer er landbrugsarealer i omdrift, som i en periode tages ud af den landbrugsmæssige produktion. Du kan få både grundbetaling og grøn støtte for dine braklagte arealer. Hvis du har en mark, der ligger isoleret og omkranset af natur, kan det være dyrt bare at køre hen til marken. Her kan der være god økonomi i at lægge hele marken brak. Du skal slå hele arealet i april eller mellem 1. august og 25. oktober. Der må ikke fjernes afslået materiale fra det braklagte område, men du må gerne samle det i en bunke. Du må ikke gødske og sprøjte. Vær opmærksom på at brakarealer er omfattet af krav om plantedække, der skal således den 31. maj være et synlig dækkende plantedække på hele arealet. Et typisk plantedække på brak kan være tilbageværende stubbe efter høst samt fremspiring af spildfrø.
Du kan læse meget mere på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Ordningen Pleje af græs- og naturarealer er en 5-årig ordning under Landdistriktsprogrammet, og er dermed delvis finansieret af EU.
Formålet med ordningen er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten. Dette gøres ved at sikre, at visse prioriterede arealer bliver drevet med en ekstensiv landbrugsmæssig drift med årlig afgræsning eller slæt.
Du kan læse mere om ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
